Lejebetingelser og vilkår | V•Kysten

Lejebetingelser og vilkår

Generel information:

Ved modtagelsen af lejeaftalen: Læs venligst grundigt hele aftalen og de generelle lejebetingelser og vilkår i dette dokument.

Enhver ændring til aftalen som måtte være indgået mellem lejeren og ejeren skal bekræftes skriftligt for at være gældende.

Ankomst til ferieboligen:

Såfremt intet andet er angivet i lejekontrakten, gælder lejeperioden fra 1. dag kl. 15.00 til sidste dag

  1. 10.00.

Ankomst til ferieboligen kan ske på lejeperiodens 1. dag eller efter nærmere aftale.

Evt. andet ankomsttidspunkt skal i god tid inden ankomsten aftales med bureauet.

Deltagerantal:

Ferieboligen og den evt. tilhørende grund, må ikke bebos af flere personer end det angivne maksimum antal (se lejekontrakten), som også inkluderer børn uanset deres alder.

Husdyr må kun medbringes, hvis det fremgår af lejebeviset.

Derudover er det ikke tilladt at have telte eller campingvogne på grunden.

Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Betaling:

Lejebeløbet betales således, som det fremgår af lejeaftalen.

Når du har foretaget din indbetaling, erklærer du at have gjort dig bekendt og indforstået med de fremsendte leje- og betalingsbetingelser.

Såfremt det fulde lejebeløb ikke er rettidigt indbetalt, kan bureauet uden varsel annullere lejekontrakten.

Lejer har intet krav på opfyldelse af lejekontrakten og udlejer har ikke nogen forpligtelse til at opfylde leje­kontrakten.

Depositum:

V.Kysten er berettiget til at opkræve et depositum, som opkræves sammen med 2. rate betalingen.

Depositummet, der tjener som sikkerhed for lejers forpligtelser, returneres senest 2 uger efter afrejse, når tilfredsstillende kontrol af ferieboligen er udført. Forbrug af strøm, olie m.m. bliver modregnet i depositum.

Afbestilling og ændring af lejemål:

En indgået lejekontrakt kan ikke opsiges og/eller ændres af lejeren. Sidstnævnte har dog ret til mod beta­ling af et gebyr at foretage afbestilling som følger:

Indtil 60 dage før lejeperiodens start: 25% af lejebeløbet (min. 500 DKK).

  • Senere end 60 og indtil 30 dage før lejeperiodens start: 50% af lejebeløbet.
  • Senere end 30 og indtil 14 dage før lejeperiodens start: 75% af lejebeløbet.
  • Senere end 13 dage før lejeperiodens start: 100% af lejebeløbet
  • Kan vi nå at leje huset ud igen, betaler I kun et gebyr på kr. 500,-

Afbestillingen betragtes som foretaget den dag, udlejer har fået skriftlig meddelelse herom. 

Skader/Fejl/Mangler:

Lejer er erstatningspligtig overfor bortkommet løsøre samt skader forvoldt i lejeperioden. Evt. skader skal inden afrejse anmeldes til udlejer.

Udlejer påtager sig intet ansvar for pludselig opståede skader (installationssvigt og brud, forstoppede afløb etc.), men vil drage omsorg for, at skaden udbedres hurtigst muligt efter anmeldelsen.

Opvarmning af feriehuset: 

Det kan forventes, at ferieboligen er opvarmet, så huset er lunt ved ankomst.

Måleraflæsning starter, når vi tænder for varmen og går dermed på lejers regning.

Insekter:

Feriehusene ligger oftest i den frie natur tæt på skoven. Derfor kan der forekomme insekter (bl.a. hvepse, myrer og ørentvister).

Reklamationer:

Skader og mangler på det lejede feriehus skal anmeldes inden 48 timer efter lejemålets begyndelse eller skadens opståen.

Efter afrejse modtages ingen reklamationer.

Der tages forbehold for evt. trykfejl eller fejl på websitet.

De beskrevne afstande er vejledende og er angivet efter skøn i luftlinje og kan derfor kun benyttes til oriente­ring.

Klagevejledning: 

Ved evt. uoverensstemmelser ifm. lejemålet mellem lejer og udlejer gælder dansk ret.

Er du utilfreds med leje af et feriehus, skal du først rette henvendelse til os.

Kan der ikke findes en løsning, kan du klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning. I så fald skal du udfær­dige et klageskrift på den af Ankenævnet udarbejdede formular.

Du finder en beskrivelse af proceduren og et link til formularen på denne side.

Ankenævn for Feriehusudlejning
Amagertorv 9, 2
1160 København K
http://www.fbnet.dk/

Fortrydelsesret: 

Der er ikke fortrydelsesret på levering af tjenesteydelser i form af logi undtagen til beboelsesformål, transport af varer, biludlejningsvirksomhed, forplejning eller tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det føl­ger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.” 

V∙Kysten:

Det er vores ønske, at I må få en god ferie hos os. Hertil hjælper vi Jer på vej til at finde netop det sommer­hus, der passer til jer og jeres familiers ønsker. Der findes huse, som ligger helt ud til havet på 1. klitrække, hvor man rigtigt mærker “suset fra Vesterhavet” og der findes huse, som ligger “lunt og godt” i lyngklædt klitlandskab med fyrrebuske og grantræer 1 – 2 km fra havet.

Alle husene er privatejede: dvs. indrettet nøjagtigt efter ejers smag og behov – som bredt repræsenterer alle størrelser og standarder. Fælles for dem alle er, at de er meget velholdte og hyggelige.

Vivi